Indhold:
- Bamsefamilien: 1 stor (rød), 4 mellem (gul, rød, blå og grøn) og 1 lille (gul)
- 10-ramme, 10 centicubes, rødt ark
- Dino-klemmekort, klemmer
Aktivitet 1: Bamsefamilien
Bamserne stilles vilkårligt foran barnet. Far/mor stiller spørgsmål:
1: Hvor mange bamser er der? De første dage vil barnet have brug for at tælle alle bamserne, men senere formår de at se de med det samme eller huske det.
2: Hvilken bamse er den største?
3: Hvilken bamse er den mindste?
4: Hvilken slags bamse er der flest af? Barnet kan både vælge kategorien størrelse eller farve.
5: Hvilken slags bamse er der færrest af? Måske er der brug for at forklare, at færrest er det modsatte af flest. Her er igen flere løsningsmuligheder - bed barnet om at forklare sit valg.
6: Kan du stille bamserne på række med den lille gule bamse bagest?
7: Kan du stille bamserne på række med den store røde bamse forrest?
Aktivitet 2: 10-ramme
I skal sidde overfor hinanden. Start med undersøge 10-rammen, Find sammen ud af, at der ialt er 10 felter, 5 felter i hver række.
Mor/far har 10-rammen og centicuberne. Det røde ark stilles for, så barnet ikke kan se, hvad den voksne laver. Mor/far stiller et antal centicuber i 10-rammens felter (højest 1 kube i hvert felt). Mor/far løfter det røde ark kortvarigt og sætter det tilbage. Barnet skal forsøge at registrere, hvor mange centicubes der ligger på 10-rammen. De første dage anbefales det, at centicuberne placeres vandret fra venstre mod højre - først i øverste række, herefter i nederste række. Senere kan man placere centicuberne vilkårligt afhængig af, hvor dygtig barnet er til at registrere antallet. Prøv hver dag 6-8 gange.
Aktivitet 3: Dino-klemmekort
Denne aktivitet skal barnet lave selvstændigt. Han/hun tæller dinoerne og sætter en klemme på det korrekte tal. Mor/far tjekker.